SIDER ALFABETISK
 



 

 



Debet og kredit

 
Indrykket:2008-03-16
Prisleksikon

 


Debet er en regnskabsteknisk betegnelse, som anvendes når en konto tilskrives penge. Omvendt anvendes kredit for den konto som pengene kommer fra.

De to betegnelser er faste bestanddele i "Det dobbelte Bogholderi" - dobbelt, fordi man altid angiver de to posteringer: 1) Hvor kommer pengene fra (kredit) og 2) hvor kommer pengene hen (debet).

Eksempel: Jeg køber en sav for 400 kr, og kassen betaler. Jeg skal anvende de to konti: 1) Kasse og 2) Værktøj

Debet Kredit
Kasse...........400 kr
Værktøj.........400 kr

Pengene går fra den ene kasse til den anden - fra Kasse til Værktøj. (hvor kontoen Værktøj i virkeligheden bør forstås som Isenkrammerens kasse, eller endnu mere præcist, summen af alle de værktøjhandlendes kasser, med andre ord de penge man har anvendt til værktøj.

Når moms skal med i billedet bliver bogføringen således:

Debet Kredit
Kasse...........500
Værktøj.........400
Købsmoms........100

En trekantspostering. Der er gået 500 kr ud af kassen (kredit). Pengene er gået til værktøj (400 kr debet) og til Told og Skat (100 kr debet). De 400 kr modsvares af en vare, en sav, så her er handlen afsluttet. De 100 kr til Told og Skat (købsmoms) er ikke modsvaret af noget og er derfor et lån. De penge skal tilbagebetales. Jeg har pengene til gode. Kontoen Købsmoms skal altså forstås som Told og Skat i rollen som låntager (debitor).

Bemærk at bogføringen af en transaktion altid munder ud i en situation, hvor der er anført lige meget i de to kolonner debet og kredit. Et beløb tages fra et sted og placeres et andet sted. Det samme beløb i kredit og i debet. Uanset hvor mange transaktioner der er bogført, vil der hele tiden være angivet lige meget i debet og kredit. Det er nøglen til det magiske og essentielle ved det dobbelte bogholderi, nemlig, at når man lægger alle tallene sammen i debetkolonnen og i kreditkolonnen så skal det give samme beløb! og gør det ikke det, ved man at der er begået en fejl. Denne checkmulighed har været en virkelig kvalitet igennem århundreder, hvor man førte regnskab med håndkraft. Idag, hvor man har computere til rådighed, har man ikke brug for denne specielle checkmulighed.




Link: Find billige rejser



 





 Du er her: Debet og kredit - Prisleksikon Guide til gaver Debet og kredit - - info om Debet og kredit find din rejse / ferie
Kilder - Admin