Inflation (latin: oppustning) udtrykker indenfor økonomien en periode med varige og generelle prisstigninger; modsat deflation. Er inflationen stor - i nærheden af 100% eller højere - benævnes den hyperinflation.
Årsager til inflation
Inflation kan være omkostningsdrevet eller efterspørgselsdrevet. Den omkostningsdrevne inflation opstår, hvis virksomhedernes omkostninger - råvarer og lønninger - stiger, og virksomheden så vælter disse prisstigninger over på kunderne. Den efterspørgselsdrevne inflation hidrører fra, at efterspørgslen rettet mod en sektor - eksempelvis byggeriet under en højkonjunktur - er så kraftig, at priserne presses op. Begge disse ovenstående beskrevede årsager til inflation er kun sekundære effekter af den reelle årsag. Det er ofte det, der er problemet blandt mainstream økonomer, at den rigtige årsag aldrig defineres, men kun de sekundære. Den primære årsag til inflation kommer fra stigningen i pengemængden. Da pengemængden er monopoliseret af staten gennem Centralbanken er det altså suverænt Centralbanken, der skaber inflation i økonomien. Det illustreres lettes ved at betragte en økonomi, hvis transaktionsbehov (=størrelsen af BNP) kræver 100 møntenheder. Hvis økonomien ikke vokser og Nationalbanken over en nat f.eks. øger pengemængden med 100 til 200 møntenheder, så vil priser på alle varer alt andet lige stige til det dobbelte. Derfor determinerer pengemængden kontrolleret af Centralbanken inflationen i samfundet. Årsagen til inflation er primært Centralbankens seddelpresse og de ovenstående først beskrevede årsager er blot bivirkninger af Centralbanken intervention i økonomien.
Link: Find billige rejser
|
Babylegetøj